Kemien i hærdning
Hærdning drejer sig om at ændre de kemiske bindinger i asken. Når flisen brændes, brydes de oprindelige organiske bindinger under forbrug af ilt. Resultatet er aske, som består bl.a. af stoffer, som har bundet sig til ilt - altså forskellige oxider. Når oxidforbindelserne kommer i kontakt med vand, spaltes vandet og bindingerne bliver til OH-bindinger - altså hydroxider. Disse bindinger er med til at give asken en meget høje pH-værdi.
Når vandindholdet i asken fordamper, kommer der luft ind i askestakken. Luftens indhold af kuldioxid går i forbindelse med hydroxiderne og ændrer dem til carbonatbindinger. Carbonatbindingerne er mindre basiske og mere stabile end både oxid- og hydroxidbindingerne. Hele processen kaldes "hærdning" eller kemisk set for en "carbonatisering".
Processen er præcis den samme som som ved kalkning af mure. Først brændes kalken, så læskes den, og efter den er malet op på muren, tørrer den og hærder til en stabil skal.
